Overnatning

I sommeren 2009 bliver det muligt at få en anderledes ferie i Egtved ådal. Tag hele familien med og lev som naturfolk gør. Maden laves over bål, brænde saves, hugges og kløves. Naturvæsner og ånder rykker tættere på via ritualer og udsmykninger.

Om aftenen falder hvilen over lejren. Man sætter sig om bålet og lytter til gamle sang og myter.
Og efter en dejlig dag går man til ro i Yurten, sovende på rensdyrskind.

Udover Yurten er der på bopladsen, en bålplads med alt hvad der skal til for at lave et godt måltid mad, brænde, bålgryde, spyd, stor pande og service. Sovepose skal man selv medbringe, det er dog muligt at leje dyne, hovedpude og linned til 40 kr. pr. sæt, prisen er en engangspris ligegyldigt hvor mange overnatninger man vælger.

Der kan overnatte 6 personer i yurten.

Pris:
Fast pris for Yurt pr. nat 180 kr.

Derudover voksne 70 kr. pr. nat
Og børn 40 kr. pr. nat